En METRO THERM-combibeholder er den optimale løsning til opvarmning af brugsvand, hvis du vil bruge flere varmekilder på én gang.
Det kan være en rigtig god idé at installere en combibeholder i forbindelse med centralvarmeanlæg eller fjernvarme. Med en combibeholder kan du nemlig skifte mellem opvarmningsformer, så du fx kan opvarme brugsvandet med el om sommeren, når det bedst kan svare sig at slukke fyret eller lukke for fjernvarmen.

Vores combibeholdere kan fås i en række forskellige størrelser og til forskellige energikilder, så det er nemt at finde en model, der passer til netop din bolig. De er naturligvis alle udført i vores velkendte kvalitet med høj isolering, specialemalje, der beskytter mod korrosion og et udvendigt kabinet i klassisk design, som holder sig pænt i årevis.

Se vores udvalg af combibeholdere

Hvordan virker en combibeholder?

En combibeholder fungerer som de fleste andre varmtvandsbeholdere - den er en ståltank, som opvarmer og opbevarer varmt brugsvand. En varmespiral placeret inde i beholderen tilføres varme fra din primære varmekilde, som fx et olie- eller gasfyr, centralvarme eller fjernvarme og overfører denne varme til vandet i beholderen.

Det særlige ved en combibeholder er, at den også har et integreret elvarmelegeme. Det gør, at du selv kan skifte mellem opvarmningsformer gennem den indbyggede omskifter og fx kan bruge el til opvarmning af brugsvand i sommerperioden, hvor du ikke har brug for rumvarme, og det derfor er økonomisk fordelagtigt at slukke for fjern- eller centralvarmen.

Hvad er fordelene ved en combibeholder?

Person foran bærbar computer

Registrér dit produkt og få et års ekstra garanti

Et METRO THERM produkt er et kvalitetsprodukt, der holder i mange år. Men selvfølgelig giver vi også garanti på alle vores produkter. Når du registrerer installationen af et METRO THERM produkt, udløser det et års ekstra garanti. 

Du kan selv registrere dit METRO THERM produkt uanset om du er privat boligejer eller installatør - det er nemt og hurtigt. Dine indtastede kontaktdata bliver registreret og opbevaret hos METRO THERM, og du modtager selvfølgelig selv en kopi af din registrering.