Omfattende forskningsprojekt vil komme legionellaproblemer til livs
Dannelsen af legionellabakterier i varmt brugsvand har længe været et problem for folkesundheden – særligt i Danmark, hvor forekomsten af legionellatilfælde er den højeste i Europa. Men nu skal det være slut.
I 2020 gik en række både offentlige og private virksomheder sammen om et omfattende, tværfagligt forskningsprojekt, der skulle udrede, hvordan vi én gang for alle kunne komme problemet til livs. I marts måned i år blev projektet afsluttet og resultatet er tre tiltag, der måske kan sikre os mod legionella i fremtiden.
Forskningsprojektet ‘Legionellasikring og energieffektivisering for installationer og forsyning’ er blevet udført af bl.a. Teknologisk Institut, Statens Serum Institut, Danish Clean Water, og naturligvis METRO THERM. Projektet blev finansieret gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) - en offentlig tilskudsordning, der støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.
Derfor var udgangspunktet for projektet - udover at finde måder at bremse væksten af legionellabakterier - også at se, hvordan dette kunne gøres på en energieffektiv og klimabevidst måde.
Danmark har Europas højeste forekomst af legionellatilfælde. Kort: EDCD
Én måde at gøre den danske vandproduktion mere energieffektiv ville naturligvis være at sænke fremløbstemperaturen på brugsvandet. Det ville både give en stor samfundsøkonomisk årlig besparelse på den danske varmeproduktion, samtidig med at det ville bidrage til klimaet.
Desværre trives legionellabakterien ekstra godt i lunkent vand, hvorfor man ved at sænke vandtemperaturen risikerer at øge bakterievæksten. Derfor har den store opgave for deltagerne i forskningsprojektet været at finde metoder, der kan gøre det muligt at køre med lavere temperaturer uden at øge bakterievæksten. Det har resulteret i tre konkrete løsningsforslag.
1. Giv vandet et boost
METRO THERMs store bidrag til forskningsprojektet har været rapporten ”Temperaturstyring og overvågning mod Legionella via el-booster unit”.
Her har vi tilsluttet en elektrisk booster-enhed til den eksisterende varme brugsvandsfremstiller, som foretager en kontinuerlig overvågning og udfører en periodisk termisk desinfektion, når det er nødvendigt. Termisk desinfektion betyder, at temperaturen på det varme vand skrues op på 65 grader eller derover - en temperatur, der er for høj til at legionellabakterierne kan overleve.
Booster-enheden overvåger løbende de vigtigste parametre for legionellavækst, herunder vandtemperatur, vandudskiftningstid og hastighed. Overvågningen foregår både i brugsvandskreds, brugsvandsfremstiller og cirkulationsstreng. Når styringen registrerer, at fordoblingstiden for legionella-kimtallet er nået, vil den lave en termisk desinfektion, hvor den booster vandtemperaturen til 65oC ud af brugsvandsfremstilleren. Denne temperatur fastholdes i minimum 30 minutter.
METRO THERMs tests har vist, at det er nødvendigt at lave en termisk desinfektion af hele brugsvandssystemet (veksler, rørsystem og alle tappesteder) for at slå legionellaen helt ned. Det er altså ikke nok kun at opvarme enkelte dele af det varme brugsvandssystem.
Udgangspunktet for projektet var at undersøge, om man ved at lave periodisk termisk desinfektion af vandet, kunne nøjes med at have en fast fremløbstemperatur på en komforttemperatur på 45oC. Ved granskning af nuværende viden i EU om legionella, kunne der desværre ikke findes evidens for at man kan sænke det nuværende danske krav om 50oC kontinuerligt ved yderste tappested. Og set i lyset af, at Danmark allerede ligger i top over antallet af legionellatilfælde, blev det projektgruppens klare konklusion, at man ikke kan anbefale at sænke det nuværende krav.
Det er dog den samlede vurdering, at den elektriske booster-enhed stadig kan have en positiv indvirken på den enkelte borgers energiforbrug og generelle sundhed. Det skyldes, at enhedens kontinuerlige overvågning vil give en alarm, hvis der er risiko for, at driften af det varme brugsvandssystem giver mulighed for vækst af legionellabakterier. Og så giver enheden også et overblik over, om der køres med for høje temperaturer i det varme brugsvandssystem. Det betyder i sidste ende, at hvis man kører med for høje temperaturer, vil disse kunne nedjusteres så man både er sikret mod legionella og samtidig sparer på energien. Hvis man derimod kører med for lave temperaturer, eller for lange udskiftningstider på vandet, vil systemet gøre opmærksom på dette og angive hvilken parameter i systemet der skal ændres for at sikre et legionellasikkert system.
Hvad er legionella?
Legionella er bakterier, der trives i lunkent og stilstående vand. Den mest udbredte og smitsomme art af legionella er Legionella pneumophila, som skønnes at forårsage mere end 90 % af de danske tilfælde af legionærsyge. Legionellabakterien smitter typisk gennem indåndingen af forstøvet vand gennem bruseren. Det kan give lungebetændelse og rammer især ældre og svækkede personer.
Den danske forekomst af legionærsyge er med en incidens på 4,4 tilfælde pr. 100.000 personer, den højeste i Europa, og har været stigende de seneste år til nu knapt 300 sygdomstilfælde og 40-60 dødsfald årligt.
2. Giv vandet en HOCL-kur
Danish Clean Water (DCW) har bidraget til forskningsprojektet med rapporten ”HOCL – den oversete energibesparelse - Når overflødigt varmeforbrug kan erstattes af ny teknologi”.Under projektet har DCW lavet to feltstudier, hvor man har opstillet elektrolysegeneratorer ved to fjernvarmeværker i Danmark. Generatorerne omdanner salt, vand og elektricitet til en mild, men yderst effektiv desinfektionsopløsning kendt som hypoklorsyre (HOCL). Denne syre er miljøvenlig, og giver mulighed for legionellasikring ved lavere vandtemperaturer end nuværende lovkrav på 50oC, dvs. svarende til det komfortmæssige behov omkring 45oC. Som det ser ud lige nu, har fjernvarmeværkerne ikke teknologien til at kunne implementere lavtemperatursfjernvarme. Med hypoklorsyren tilført vandforsyningen, kan man behandle varmtvandsanlæg for legionellabakterier uden at bruge varme. Det vil betyde en både omkostningseffektiv, sikker og miljøvenlig fjernvarmeproduktion i Danmark.
Efter DCW havde aktiveret elektrolysegeneratorerne kunne de observere en drastisk reduktion i antallet af legionellabakterier - selvom temperaturen var lavere end hvad der ellers er tilladt i Danmark. DCW udledte derudover, at hvis man legaliserer installationen af elektrolysegeneratorer (og dermed eliminerer afhængigheden af høje temperaturer for at bekæmpe bakterier), kan man opnå væsentlige samfundsøkonomiske fordele. Alene i Danmark ville man kunne spare 1-2 milliarder kroner hvert år i varmeforbrug, hvis løsningen blev implementeret bredt som standard.
3. Brug et risikovurderingsværktøj
Endeligt er der i forlængelse af de to ovennævnte undersøgelser blevet udarbejdet et risikovurderingsværktøj, ”Legionella-risikovurderinger og -ressourcekonsekvenser – Værktøjer og forslag til forbedringer samt andre forbedringspotentialer”. Værktøjet skal bidrage til en bedre vurdering af såvel eksisterende som nye brugsvandsinstallationer. Med værktøjet skal man konkret kunne udpege, hvilke konsekvenser, der vil være for energiforbrug, klima, miljø og økonomi ved at benytte forskellige løsninger til sikring mod legionella. Af hensyn til udbredelse, er det i øvrigt vigtigt at værktøjet skal kunne anvendes bredt uden et samtidig stort ekspertisebehov.
Behovet for denne type værktøj er stort.
I og med at brugsvandsinstallationer i dag skal køre med betydeligt højere temperaturer end hvad komfortbehovene rent faktisk kræver, betyder det både et øget energiforbrug, og øget klima- og miljøbelastning. Og det er alt sammen noget, der udfordrer de ønsker vi som samfund har for en lavere energi- og klimabelastning. Med værktøjet vil man kunne arbejde for at nå disse mål uden at løbe unødige risici.
Hvad har forskningsprojektet vist?
Projektet har vist, at man rent faktisk kan bringe de høje legionellatal ned til et tolerabelt niveau - og fastholde det der. Det kan gøres ved at implementere innovative løsninger som fx periodisk termisk desinfektion og/eller elektrolysegeneratorer.
Det er dog ikke entydigt blevet demonstreret, at man kan sænke fremløbstemperaturen på sin brugsvandsinstallation og samtidig få reduceret forekomsten af legionellabakterier.
I projektet om den elektriske booster-enhed, blev det vist, at man for nuværende er nødsaget til at fastholde en fremløbstemperatur på 50oC, hvilket kan suppleres med løbende termisk desinfektion.
Og med projektet om desinfektionsopløsningen hypoklorsyre (HOCL), blev det demonstreret, at man kunne dræbe legionellabakterierne ved lavere fremløbstemperaturer. Dog konkluderede projektet, at i tilfælde af eventuelle ubemærkede fejl ved elektrolysegeneratorerne, er det afgørende, at der for en sikkerheds skyld fastholdes en fremløbstemperatur på 50oC i brugsvandsinstallationen.
Projektet har altså vist, at der findes innovative tilgange til at slå ned på væksten af legionellabakterier, men at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at sænke på fremløbstemperaturen, så man også kan drage driftsøkonomiske og miljømæssige fordele af det.
Fremadrettet skal løsningsmodellerne integreres formelt i de danske myndighedskrav, så de kan blive etableret i det danske varmesystem. Herfra skal løbende risikovurderinger medvirke til, at der kan udpeges eventuelle konsekvenser af de valgte metoder. Introduktionen af innovative løsninger som disse, kan i fremtiden være med til at sikre, at vi knækker kurven og får betydeligt færre sygdomsramte hvert år i Danmark.
Kunne du tænke dig at lære mere om projektet? Så kan du læse mere på Teknologisk Instituts hjemmeside her.
