Combibeholder skal lære at tale med solceller
I et lyserødt bryggers i en villa i Kalundborg hænger en combibeholder model 110 fra METRO THERM. Den fik familien Andersen installeret som erstatning for deres gamle 200 liters fjernvarmebeholder – også fra METRO THERM – som egentlig stadig virkede fint.
Vandet i Kalundborg er dog så hårdt, som det næsten kan blive, hvilket efter 20 år havde sat sine spor på varmtvandsbeholderen. Per Andersen fortæller: ”På grund af de store mængder kalk indvendigt kunne der være mindre vand i, og det havde også gjort den så tung, at vi måtte være to granvoksne mænd og et hejseværk for at få den ned”.
Samtidig var returvandet fra den gamle beholder en kende for varmt, men det problem har den nye combibeholder løst med det samme. Nu er nedkølingen optimal – faktisk i sådan en grad, at familien nu får penge tilbage fra fjernvarmeværket.
Per Andersen foran huset med solcellerne på taget.
Elpatron skal udnytte overskudsstrøm
At det ikke blev en ny fjernvarmebeholder, men i stedet en combibeholder, var ikke tilfældigt. Det var nemlig den indbyggede elpatron, der gjorde combibeholderen særligt interessant. Den har allerede reddet familien fra kolde bade flere gange, når der har været arbejdet på fjernvarmenettet i området.
Den vigtigste grund til at vælge combibeholderen er dog de solceller, der er monteret på husets tag. De producerer ofte mere strøm, end familien kan nå at bruge, som derfor sendes retur ud i elnettet til glæde og gavn for andre end familien Andersen. ”Det gør næsten ondt at se, hvor meget af den strøm, solcellerne producerer, som vi bare sender ud i elnettet, fordi vi ikke kan nå at bruge det.” siger Per Andersen og uddyber ”Man kan jo desværre ikke lagre energi fra solceller, så derfor begyndte jeg at tænke over, hvordan man kunne udnytte den i stedet for bare at sende den ud af huset. Og der var combibeholderen en rigtig god løsning, da man jo netop vil kunne bruge elpatronen, når der er overskudsstrøm.”
Hjemmelavet styring skal få beholder og solceller til at tale sammen
Per Andersen har i mange år arbejdet med IT, og efter at være gået på pension har han fået god tid til at nørkle med diverse tekniske projekter. Et af disse projekter er netop at lave en form for automatisk styring, som skal få solcellerne og elpatronen til at ”tale” sammen, så der automatisk opvarmes vand med elpatronen, når der er overskudsstrøm fra solcellerne. ”Det ville nu være en del smartere end at skulle gå og holde øje med en måler og manuelt tænde og slukke for elpatronen.”, siger Per Andersen.
%20Arduino-computer.jpg)
Arduino-computer er hjernen bag
”Hjernen” bag denne styring står på Per Andersens skrivebord og ligner to printplader stablet oven på hinanden med en masse ledninger stikkende ud. Den ser måske beskeden ud, men er faktisk en såkaldt Arduino-computer, som kan programmeres til at udføre en række mere eller mindre avancerede funktioner. På nuværende tidspunkt er den koblet til en forbrugsmåler sat på husets elsystem, så Per kan følge både elforbrug og -produktion via et simpelt, hjemmekodet program. Men at gå derfra og så til at bruge disse informationer til automatisk at sende overskudsstrøm ud til elpatronen er straks en noget mere kompliceret affære.
Når Per Andersen begynder at gå i detaljer om, hvordan styringen skal konstrueres, flyver der tekniske begreber som ”fototransistorer”, ”triac-styret spændingsregulator” og ”solid-state relæ” rundt i luften – begreber, som nok vil gøre de fleste fjerne i blikket. Oversætter vi forklaringen til almindeligt dansk, betyder det, at Arduino-computeren skal sende de oplysninger, den får fra husets elsystem, videre til den såkaldte triac-styrede spændingsregulator. Denne står på skrivebordet ved siden af Arduino-computeren og ligner mest af alt en miniature-brødrister. ”Brødristeren” er koblet til elpatronen i combibeholderen og sender strøm direkte ud til denne. Den kan dog hverken slukke eller tænde for strømmen, men sender konstant den mængde watt af sted, som den er indstillet til. Næste trin er derfor at få koblet en styring på, som kan slukke og tænde automatisk for spændingsregulatoren, så den kun sender strøm til elpatronen, når solcellerne producerer mere strøm, end familien kan nå at bruge.
Automatisering er et ”work in progress”
Hvordan automatiseringen af kommunikationen mellem de forskellige enheder helt præcis skal fungere, er stadig på udviklingsstadiet. Men Per Andersen har allerede flere idéer. ”Jeg har flere forskellige løsninger i spil, bl.a. har jeg overvejet at sætte en såkaldt ”step motor” til spændingsregulatoren,” fortæller han og fortsætter: ”Men den ”nemme” løsning – som det nok ender med at blive – er at bruge et ”solid-state relæ”. Det kan sættes til at slukke og tænde med få (milli)sekunders intervaller og står på den måde og ”lytter” efter evt. strøm – som naturligvis kun sendes af sted, hvis der er overskud fra solcellerne. Men jeg har ikke helt besluttet mig endnu”.
Der ligger altså stadig en del arbejde forude, før combibeholderen og solcellerne kan tale sammen uden at have brug for en menneskelig tolk. Men indtil da hygger Per Andersen sig gevaldigt med projektet. ”Det er en god måde at holde hjernen i gang på”, slutter han med et smil.
