Varme­pumpebeholdere model 110 og 160

Perfekt til udskiftning af gasfyr

Varmepumpebeholdere model 110 og 160 er væghængte beholdere designet specifikt til luft-vand varmepumper. Beholderne er beregnet til opvarmning af brugsvand til køkken, håndvask og brusebade i énfamiliesboliger med luft-vand varmepumpe, og er ideelle til udskiftning af gasfyr i boliger, hvor eksisterende rørinstallationer ikke efterlader tilstrækkelig gulvplads til en gulvstillet indedel - eller andre situationer, hvor gulvpladsen er begrænset.

Beholdervolumen er på henholdsvis 93 og 134 liter for model 110 og 160. Brugsvandet opvarmes af en stor rørspiral, som er en nødvendighed ved brug af varmepumper. Det betyder også, at beholderen kan anvendes med monoblock luft-vand varmepumper i større størrelser, op til METROAIR I12 for model 110 og I16 for model 160. Spiralen forsynes med centralvarme fra luft-vand varmepumpen METROAIR I eller F. Systemet skal forsynes med styring, cirkulationspumpe, bufferbeholder samt sikkerhedsudstyr for at udgøre et komplet varmepumpeanlæg.

Varmepumpebeholdere model 110 og 160 er behandlet indvendigt med specialemalje, som beskytter mod rust, kalk og bakterier. De er udstyret med målbare og udskiftelige magnesiumanoder og er isoleret med højeffektivt pentan-drevet PUR-skum, der sikrer en effektiv isolering og lavt varmetab i mange år. Kabinettet er pulverlakeret med en stærk, silkemat lak, der er let at holde ren. Varmespiralen sættes i inden beholderne emaljeres, så der er ingen ubehandlede samlinger.

Et komplet varmepumpesystem

Kombineres varmepumpebeholderen med luft-vand-varmepumpe METROAIR I eller METROAIR F og styring METROAIR S20, udgør det et komplet anlæg til varme og varmt brugsvand. For at sikre tilstrækkelig anlægsvolumen og god driftsøkonomi skal der tilføjes en bufferbeholder til systemet.

Tilbehør til METRO THERM varmepumpebeholdere

Nogle gange skal der lidt ekstra til, før installationen er perfekt. Vi har derfor et udvalg af tilbehør til vores varmepumpebeholdere, der sikrer, at vores produkter altid yder deres bedste:

Mere information om varmepumpebeholder model 110 og 160

Model

Model 110

Model 160

Type

Type 6440

Type 6050

Rørplacering

Rør ned

Rør ned

Beholdervolumen

93 liter

134 liter

Hedeflade

1 m², 3/4" spiral

1,5 m², 3/4" spiral

Dimensioner H x B x D (inkl. rørstudse), mm

1030 (1070) x 460 x 460

1400 (1440) x 460 x 460

Min. flow varmebærer (l/h)

540

540

Energiklasse

B

C

VVS-nr.

371981111

346639238

METRO-nr.

126441090

126051090

METRO THERM
  Varmepumpebeholder
Gaskonvertering - film
Se en præsentation af varmepumpebeholderen og hør hvorfor den er perfekt til udskiftning af gasfyr