METRO THERMs varmtvandsbeholdere har været brugt i danske hjem i over 70 år. Så teknologien er udviklet, testet og forbedret gennem generationer, og derfor fungerer vores varmtvandsbeholdere også upåklageligt den dag i dag – selv efter årtier på væggen i bryggerset. Vi producerer selv vores varmtvandsbeholdere på vores fabrik i Helsinge - og bruger kun kvalitetsmaterialer. Den kompromisløse kvalitet i hver eneste, lille detalje har betydet, at masser af danskere i dag som en naturlig ting vælger et METRO THERM-produkt, når det varme vand bare skal komme ud af hanerne helt uden problemer i de næste mange, mange år.
METRO THERMs varmtvandsbeholdere er lette at servicere og er udviklet, så de passer perfekt ind i danske bryggerser og teknikrum. Vores varmtvandsbeholdere fås i størrelser fra 5 liter til 450 liter, og de passer endvidere til en lang række forskellige varmesystemer og varmekilder – fra elvarme og centralvarme til fjernvarme og varmepumper - og til mange forskellige bygninger som fx boliger, restauranter, idrætshaller og industrivirksomheder.
Se vores udvalg af varmtvandsbeholdere
Hvordan virker en varmtvandsbeholder?
Helt grundlæggende er en varmtvandsbeholder en tank, som bruges til at opvarme og opbevare varmt brugsvand. Opvarmningen i selve varmtvandsbeholderen sker oftest ved hjælp af en indbygget varmespiral, ved brug af et elvarmelegeme, eller ved at varmtvandsbeholderen er omgivet af en kappe, der gennemstrømmes af varmt vand.
Selve det varme vand opbevares i en stålbeholder, som hos METRO THERM er behandlet indvendigt med en specialemalje. Det betyder, at beholderne er godt beskyttet mod rust, og at de typisk kan holde i mange år uden problemer. Samtidig giver emaljen også bedre hygiejne, fordi bakterier i vandet får sværere ved at sætte sig fast i beholderen. Det er også med til at skabe den lange levetid, METRO THERM beholdere altid giver dig. Inderbeholderne er indstøbt i en særligt effektiv PUR-isoleringsskum, hvilket holder ekstra godt på varmen og giver dig en bedre varmeøkonomi.
Hvad er fordelene ved en varmtvandsbeholder fra METRO THERM?
Lang levetid
Vores varmtvandsbeholdere er fremstillet af kvalitetsmaterialer og er kendt for at køre problemfrit i årevis - nogle gange endda i flere årtier.
Dansk kvalitet
Vi er Danmarks mest velkendte leverandør af varmtvandsbeholdere, som vi har udviklet og produceret på vores egen fabrik gennem 70 år.
Bredt udvalg
Du kan få en METRO THERM -varmtvandsbeholder til stort set alle slags varmekilder, fx fjern- eller centralvarme, solvarme, varmepumper eller elvarme.
Leveringsgaranti på reservedele
Du får minimum 10 års leveringsgaranti på reservedele til alle METRO THERM varmtvandsbeholdere.
Hvilken type varmtvandsbeholder skal du vælge?
Hvilken type varmtvandsbeholder du skal vælge, afhænger af, hvad din primære varmekilde er. Vi producerer vi seks forskellige typer varmtvandsbeholdere, som er beregnet til forskellige typer varmekilder og fås i forskellige størrelser.
En fjernvarmebeholder tilsluttes fjernvarmenettet og leverer varmt brugsvand, mens en fjernvarmeunit sørger for rumvarmen. Centralvarmebeholdere bruges der, hvor varmekilden er et centralvarmeanlæg i form af pillefyr, varmepumpe eller oliefyr. En elvandvarmer behøver kun vandtilførsel og eltilslutning, og anvendes derfor typisk der, hvor man ikke har hverken fjern- eller centralvarme.
Combi- og bufferbeholdere kan tilsluttes til flere forskellige typer energikilder og har ekstra funktionalitet udover opvarmning af brugsvand. En combibeholder kan bruges med flere forskellige energikilder på én gang - den kan både opvarme vand via din primære varmekilde og med et indbygget elvarmelegeme. En bufferbeholder er beregnet til at akkumulere et ekstra lager af varmt vand opvarmet af din primære varmekilde, og er særligt velegnet til varmepumpeanlæg.
Når du har valgt den rigtige type varmtvandsbeholder, er det naturligvis også vigtigt at finde ud af, hvilken størrelse du har behov for. Du kan læse mere om, hvilken størrelse varmtvandsbeholder du har brug for her.