Morud fremtidssikrer med fjernvarmeunits
I den nordfynske by Morud har borgerne taget et beslutsomt skridt i retningen mod en grønnere og mere økonomisk sikker fremtid. De har nemlig valgt at skrotte deres gamle gasfyr og udskifte dem med fjernvarme. Vi er taget med VVS-montør Peder Træholt fra Morud VVS ud til en bolig i Morud for at skifte et gammelt gasfyr ud med en METRO System 6 Slimline.
På en solskinsdag i Morud står VVS-installatør Peder Træholt foran en kundes bolig, der er ved at gennemgå en forvandling. Nu er fjernvarmerørene nemlig blevet lagt i jorden af fjernvarmeværket og det betyder, at kundens ældre gasfyr nu skal udskiftes med en fjernvarmeunit fra METRO THERM.
Peder er en af de lokalt kendte fagfolk i Morud, hvis opgave det er at udskifte gasfyr til fjernvarme i den lille nordfynske by. Og Peder har efterhånden foretaget en del udskiftninger i Morud:
”Der bliver skiftet rigtig mange gasfyr. Morud har fået at vide, at det er nu, og ellers så går der mange år, fordi vejene også skal gendannes. Så der er rigtig mange der kobler sig på, fordi vi er her.”
Hundredvis er hoppet på fjernvarmetoget
Fjernvarmeværket er i fuld sving med at nedgrave fjernvarmerør og Moruds borgere har fået melding om, at det er nu de skal slå til, hvis de vil være med. Derfor er hundredvis af Moruds hoppet på fjernvarmetoget - og det mener Peder er en rigtig fornuftig idé – både fordi muligheden er der, men også på grund af den grønne omstilling: ''Det en god ide, at få det skiftet nu, når muligheden er her. Det er den vej vi skal og så kan man lige så godt få det gjort”.
Grøn varmeproduktion og besparelser på varmeregningen
I Morud kommer fjernvarmen fra Fjernvarme Fyn, hvis varmeproduktion primært bygger på cirkulære og bæredygtige principper, herunder restproduktion fra industri og landbrug, affaldsforbrænding, varmepumper og vedvarende energikilder. Derudover vil det i løbet af foråret 2024 være slut med kul hos Fjernvarme Fyn, hvilket betyder, at man som fjernvarmekunde i fremtiden vil kunne se frem til næsten 100 % grøn energi (Kilde: Fjernvarme Fyn).
Foruden de klimamæssige fordele ved at skifte til fjernvarme, kan Peders kunde i sit 125m2 store hus også se frem til store besparelser på varmeregningen. Ifølge SparEnergi’s egen beregner vil husejeren i Morud nemlig opleve besparelser på mere end 9000 kr. om året (Kilde: Energistyrelsen).
Fjernvarme Fyn hjælper med startinvesteringen
Når man skal skifte til fjernvarme, er det naturligvis ikke gratis. Der er udgifter til køb og installation af en fjernvarmeunit, tilkobling til fjernvarme og afkobling af gas. Men for at gøre denne investering mere overkommelig, tilbyder Fjernvarme Fyn både abonnements- og låneordninger, så kunderne ikke behøver at betale det hele på én gang.
Fjernvarme er fremtidssikret
Når borgerne i Morud vælger at udskifte deres gamle gasfyr med fjernvarme, får de en varmekilde, der ikke kun er grøn, driftssikker og økonomisk lige nu – men også i fremtiden.
Fjernvarme gør dem nemlig uafhængige af fossile brændstoffer som fx gas, og derfor mindre sårbare overfor svingende priser og ustabil forsyning. Eftersom fjernvarmeværkerne i stigende grad går over til at anvende vedvarende energikilder, bliver borgerne i Morud også klar til en fremtid med grønnere energi. Og de bidrager til, at vi kan nå vores fælles klimamål. Det er nemlig planen, at udfasningen af gas til opvarmning skal være en realitet i 2035 (Kilde: Energihjem).
Med andre ord er Moruds borgere ikke blot ved at forny deres varmesystemer, men også deres engagement i en grønnere og mere økonomisk tryg fremtid.
Kunne du tænke dig at vide mere om Fjernvarme Fyns projekt om udfasning af gassen? Så læs mere på deres hjemmeside.