Afkoblingsordningen – skrot dit gasfyr uden gebyr
Overvejer du at skrotte dit gasfyr, kan du fra onsdag den 10. maj kl. 10 gøre det helt uden gebyr. Her åbner Energistyrelsens Afkoblingsordning nemlig – en pulje, som dækker hele det gebyr, du ellers ville skulle betale for at blive afkoblet gassystemet.
Gennem de senere år er der indført flere puljer og ordninger, der skal gøre det både billigere og mere attraktivt at udskifte olie- eller gasfyr med grønnere varmekilder som fx varmepumper. En af disse Energistyrelsens Afkoblingsordning, som er målrettet gaskunder, der ønsker at skifte deres gasfyr ud med en grønnere og mere økonomisk varmekilde.
Afkoblingsordningen er for private husholdninger og udlejere med udlejningsboliger, der bruger gasfyr som varmekilde, og hvor det årlige forbrug ligger mellem 100m3 og 6.000 m3. Hvis du er omfattet af ordningen, kan du få dækket det gebyr, som det nationale gasdistributionsselskab Evida opkræver for at nedtage gasmåleren og koble din bolig fra gassystemet. Dette gebyr kommer til at stige betydeligt fra den 25. juni, så der er rigtig gode penge at spare, hvis du skrotter gasfyret nu.
For at få del i afkoblingsordningen skal du som gaskunde ikke gøre andet end at afmelde din gasforsyning hos Evida, mens puljen er åben. Dit gebyr for afkobling bliver herefter fratrukket automatisk. Du afmelder din gasforsyning på selvbetjeningssiden Mit Evida.
Afkoblingsordningen åbner onsdag den 10 maj kl. 10, og der er 139 mio i puljen, som uddeles efter først-til-mølle-pricippet. Så vent ikke for længe – for når midlerne puljen er opbrugt, skal du igen selv betale for afkoblingen.
Læs mere om Afkoblingsordningen hos Evida.
Bemærk, at du kun kan få gebyrfritagelse mens puljen er åben – ikke med tilbagevirkende kraft.
Alternativer til gasfyr
Hvis du ikke bor i område, hvor du kan få fjernvarme, er en varmepumpe sandsynligvis det bedste alternativ til dit gasfyr. METRO THERM tilbyder en lang række varmepumpeløsninger, heriblandt vores varmepumpebeholder og METRO Delta, som begge er væghængte og særligt velegnede til at erstatte et gasfyr.