Fremtidens isolering kan være lavet af svampe
De to DTU-studerende Lukas McKay og Frederik Høgdal har sammen udviklet en ny type biokomposit, som potentielt set kunne blive et rigtig godt bud på fremtidens isolering til vandvarmere. Sker det, vil det kunne erstatte den nuværende flamingo- og PUR-skum, som er standarden i dag.
Det startede egentlig med at to friske fyre dukker op i receptionen hos METRO THERM. Med sig har de en meget alternativt udseende klods, som mest af alt ligner en gang komprimeret grød. Klodsen er en indtørret udgave af mycelium biokomposit – en blanding af træflis og svampevækst, som de to unge fyre mener vil kunne tage udfordringen op mod den eksisterende isolering i varmtvandsbeholdere.
”Vi ville gerne lave noget, som kan nedbrydes 100 %, og så ser vi mycelium biokomposit som et af fremtidens materialer”, fortæller den ene del af makkerparret, Lukas McKay.
”Den eksisterende flamingo og PUR-skum skal skæres og skrabes af, og ud over at det er en besværlig proces, så er CO2-aftrykket også væsentligt højere”, uddyber den andel del af makkerparret Frederik Høgdal.
De to drenge, som studerer Design og Innovation på DTU, var kommet for at lave den første termiske test af materialet – en test, som skulle vise, hvor godt materialet kan holde på varmen i beholderens vand. Den test vender vi tilbage til.
Ville skubbe grænserne
Men først går vi lidt tilbage i tid. Da de to drenge i sin tid skulle i gang med bachelor-projektet, fortæller en kursusvejleder dem om mycelium biokomposit – et materiale, som består af træflis, som bliver fyldt med svampevækst - og det får de to drenge til at blive nysgerrige. For de har nemlig en god ide.
"Teknologien er kun ti år gammel, og det er svært at finde nye måder at bruge materialet til. Nogle har lavet isolering ud af det, men der er ingen, der har prøvet at optimere på, hvor meget luft man kan putte ind i den”, fortæller Lukas.
Til at starte med har de to drenge ingen anelse om, præcis hvor materialet skal bruges som isolering, men da de kommer i tanke om udviklingschefen hos METRO THERM, Kasper K. Østergaard, som de to arbejdede sammen med på 2. semester, beslutter de sig for at kontakte ham.
”De her drenge var både energiske og entusiastiske, og det har jeg et svagt hjerte for. Samtidig er vores strategi at introducere mere miljøvenlighed, så det faldt godt i tråd med det. Og så skal der også være plads til nogle af de her lidt mere banebrydende ideer”, fortæller Kasper K. Østergaard.
Og så går de to drenge ellers i gang.
Fire timer i ovnen ved 100 grader
Først bestiller de 30 liter hampeflis og mycelium fra Holland. Efter at have blandet de to ting med en form for kunstig kaviar og melbolde, som skal fremme mængden af ilt, putter drengene det ned i nogle 15 liters forme, som efterligner isoleringsskallerne på METRO THERMs beholdere. Derefter står blandingen i mørke og gror, og da den er færdigvokset, skal drengene tørre den, hvilket foregår ved 100 grader fire timer i en ovn, og det er ikke bare sådan lige.
”Vi måtte bruge ovnen på Frederiks kollegium, da det var den eneste, som var stor nok”, fortæller Lukas. ”Beboerne syntes bare det var spændende, men der lugtede godt nok lidt mærkeligt bagefter. Nærmest lidt af rugbrød”, fortsætter han og griner.
Får 12 for det banebrydende projekt
Efter to dage i et testkammer viser det sig, at mycelium-skallen er 25 % dårligere til at isolere i forhold til den traditionelle isolering. Et resultat, som drengene er fint tilfredse med.
”Der er mange muligheder for at optimere, og man kunne sagtens forestille sig, at den kunne blive mere end 25 % bedre. Vi havde bare ikke tid til at lave en ny prototype”, fortæller Lukas, som kort tid efter sammen med Frederik tager mycelium-skallen med til bachelor-eksamen. Vejleder og sensor er begge vilde med ideen, og de to drenge ender med et flot 12-tal.
”Det var vi rigtig tilfredse med. Selv om vi gerne ville have lavet en ny prototype, var det alt i alt et rigtig succesfyldt forløb”, slutter Lukas.
Hos METRO THERM vurderer Kasper K. Østergaard, at der stadig er et stykke vej, før vi ser mycelium blive brugt i varmtvandsbeholdere.
”Altså, det er ikke klar til markedet nu, men vi har det på listen over boblere, og vi håber på, at et nyt hold studerende tager handsken op og udvikler videre på det”, slutter han.
