Ny tilskudsordning skal få flere med på fjernvarmenettet
Den nye Fjernvarmepulje fra Energistyrelsen skal give fjernvarmeværkerne et økonomisk boost til at fremskynde udfasningen af olie- og gasfyr.
Der er sat midler af til, at fjernvarmeværker kan få tilskud til at udrulle fjernvarmenet i områder med boliger, der endnu ikke har adgang til fjernvarmenettet. En stor del af pengene uddeles allerede i år.
De sidste mange år har der fra politisk side været stort fokus på at begrænse klimabelastningen. Da en stor del af CO2-udledningen kommer fra opvarmning af danske boliger, har regeringen og støttepartierne derfor indført fire forskellige støttepuljer til fremtidens grønne varmeløsninger, der skal hjælpe med at udbrede klimavenlig varme, så opvarmningsformer som olie og gas, der har en høj udledning af CO2, kan blive udfaset.
Nye puljer sætter turbo på den grønne omstilling
De nye puljer kommer som et resultat af klimaaftalen for energi og industri fra i sommer, hvor i alt 2,3 milliarder kroner blev afsat til konverteringer af olie- og gasfyr, og samlet set skal de fire puljer bidrage til en CO2-reduktion på 700.000 tons i kombination med ændringer i varmereguleringen.
Den ene af de fire puljer har fokus på fjernvarme, og der er for perioden 2021-2023 afsat 405 mio. kr., hvoraf 145 mio. kr. uddeles i 2021.
Tilskuddet til fjernvarme vil udgøre 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr for det antal, som udgør minimumstilslutningen*. Det er et krav, at konverteringsprojektet enten har opnået en betinget kommunal godkendelse eller en godkendelse gennem tilsagn om tilskud ved fjernvarmepuljen. Endvidere skal fjernvarmeværker være opmærksom på, at konverteringsprojektet skal opfylde et krav om energieffektiv fjernvarme, og at det har en forventet gennemførelsestid på maksimalt fem år.
Vælg en erfaren samarbejdspartner til jeres fjernvarmeprojekt
I takt med, at flere husstande før adgang til fjernvarmenettet, skal fjernvarmeværkerne naturligvis også udvælge passende fjernvarmeunit. Hos METRO THERM har vi et bredt sortiment, som passer til alle typer af byggeri i alle størrelser, og vi vil meget gerne hjælpe jer i processen med at udrulle fjernvarme i jeres område. Se vores sortiment af fjernvarmeunits her. Vi har desuden et dygtigt team af fjernvarmekonsulenter med mange års erfaring fra fjernvarmebranchen, som kan assistere i hele processen fra indledende kontakt og til færdig installation. Find din fjernvarmekonsulent her.
Fjernvarmepuljen kan søges løbende fra den 10. januar 2021 frem mod udgangen af 2023. Energistyrelsen behandler og reserverer midler efter først til mølle-princippet. Ansøgningsvejledning, link til ansøgerportal og meget mere på kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.
Til dig som forbruger
Har du som forbruger gas- eller oliefyr, vil en overgang til fjernvarme formentlig kunne mærkes på både pengepungen og samvittigheden. Typisk vil der nemlig være noget at spare på både varme- og CO2-regningen. Er du nysgerrig på, om dit lokale fjernvarmeværk er i gang med en omlægning i dit område, så kontakt dem og forhør dig. De vil kunne svare på, om omlægningen er på vej i dit område, og du kan på den måde tilkendegive din interesse for en omlægning.
Befinder du dig i et område, hvor der allerede er mulighed for fjernvarme, kan du tage et kig på vores bymodelliste, hvori det fremgår, hvilke METRO THERM fjernvarmeunits, som kan bruges i lige dit område. Alternativt kan du kontakte en af vores forhandlere, som kan hjælpe dig videre. Se forhandlerlisten her.
*Minimumstilslutningen er defineret som det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet.