Energistyrelsens Varmepumpepulje er åben til og med d. 30. november 2024. Det betyder, at hvis du vil have tilskud til installation af en luft til vand eller jordvarmepumpe, så bør du kigge nærmere på tilskudsordningen nu.
Går du med tanker om at skrotte dit dyre gas- eller oliefyr eller konvertere din energislugende elvarmeløsning til fordel for en ny varmepumpe? Og kunne du tænke dig at få helt op til 27.000 kr. i støtte til installationen? Så skal du skynde dig. For Energistyrelsens Varmepumpepuljen er nemlig kun åben til og med d. 30 november i år.
Det kan du få tilskud til
Du kan søge tilskud til en ny varmepumpe, hvis du skifter fra gas- eller oliefyr, biokedel eller elvarme. Du kan søge tilskud til enten en luft-vand eller jordvarmepumpe, som skal have energimærke A++ eller A+++, som skal installeres af en VE-godkendt installatør.
Alle METRO THERMs luft til vand og jordvarmepumper er tilskudsberettigede. Se vores store udvalg her.
Hvem kan søge tilskud?
Hvis du vil søge tilskud til en varmepumpe, skal du leve op til disse 5 krav:
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr)
- Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme
- Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe og må ikke have igangsat arbejdet eller fået et bindende tilbud.
- Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe (også kaldet jordvarme)
Hvor meget kan du få i tilskud?
Tilskuddets størrelse er fast og udgør for private boligejere 17.000,- til en luft-vand varmepumpe og 27.000,- til en jordvarmepumpe. Der er andre tilskudssatser for virksomheder og boligforeninger, som afhænger af bygningens størrelse og varmebehov.
Hvordan søger du tilskud?
Hvis du vil søge om tilskud, foregår det digitalt via Energistyrelsens Ansøgningsportal. Hvordan du gør og hvad du skal have klar af dokumentation, kan du læse i Energistyrelsens ansøgningsvejledning.
Hvis du vil have tilskud, må du ikke begynde installationen, før du søger og har fået tilsagn – men du kan dog sagtens få et uforpligtende tilbud på en varmepumpe allerede nu, så du er klar til puljen åbner.