Hvor meget kan du spare med en varmepumpe?
For de fleste er der store besparelser at hente ved at skifte til en luft-vand varmepumpe. Præcis HVOR store besparelser er dog afhængigt af flere ting:
- Din nuværende opvarmningsform
- Om du har radiatorer eller gulvvarme
- Hvad dit nuværende forbrug ligger på
Ovenstående er de vigtigste parametre, men der er også andre faktorer, der på virker den besparelse, du kan opnå med en varmepumpe - herunder din boligs størrelse og alder, antallet af personer i husstanden og det aktuelle prisniveau på din nuværende varmekilde.
Beregn din årlige besparelse med en varmepumpe
I denne beregner kan du få et overslag over, hvor meget du vil kunne spare ved at skifte til en varmepumpe. Bemærk dog, at disse beregninger KUN er vejledende. Hvis du vil have en helt nøjagtig udregning af din besparelse, skal du kontakte din lokale installatør, som kan lave en præcis energiberegning ud fra netop din bolig og dine behov.
Sådan bruger du beregneren
- Start med at vælge din nuværende varmekilde
- Dernæst vælger du hvilken type varmesystem du har i din bolig
- Til sidst skal du indtaste, hvad dit forbrug ligger på i dag. For at få en så nøjagtig beregning som muligt, skal du også indtaste den aktuelle dagspris på din nuværende varmekilde. Hvis du ikke kender den, kan du bruge knappen til højre for feltet til at finde den online.