Fjernvarme – en grøn og økonomisk beslutning

Vidste du at fjernvarme, udover at være den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, også er en af de grønneste?

Når du tænder for termostaten på din radiator derhjemme, gør du det sammen med intet mindre end 3,6 millioner andre danskere. Fjernvarme er nemlig den mest udbredte og populære opvarmningsform og står for hele 64 % af det samlede forbrug i hele landet. 

Det er der flere gode grunde til. Først og fremmest har fjernvarmen været en del af danskernes hverdag siden starten af 1900-tallet og i kølvandet på 70'ernes oliekriser blev der investeret massivt i det danske fjernvarmenet, for at gøre os så uafhængige af olie som overhovedet muligt. Fjernvarme er efterhånden blevet en så normal del af vores hverdag, at vi ikke forholder os synderligt til alternativerne. Derudover er det altså også blandt de mest økonomiske opvarmningskilder

Se vores film om fordelene ved fjernvarme

Fjernvarme kan også produceres ved hjælp af overskudsvarme fra industri. Det kan fx ses ved Aalborg Forsyning, der ved at bruge overskudsvarmen fra cementfabrikken Aalborg Portland, kan producere mere end 28 % af byens fjernvarmebehov. Det betyder en årlig CO2-besparelse på ca. 150.000 tons og ekstra overskudsvarme svarende til ca. 7.500 husstande. Sidst, men ikke mindst, så vil man med fjernvarme få et opvarmningssystem, der kræver meget lidt vedligeholdelse i forhold til fx gas-, pille- og oliefyr. Du kan på Energistyrelsens hjemmeside læse om optimal drift af fjernvarmeanlæg.

Fjernvarmerør

Fjernvarme er en god fremtidsinvestering

Udover at være den mest populære opvarmningsform, er fjernvarme (sammen med varmepumper) også den grønneste. Det kan umiddelbart virke kontraintuitivt at et 60.000 kilometer langt rørsystem, der sender varmt vand frem og tilbage, skulle være klimavenligt. Men det er det. Hele 61 % af varmen fra fjernvarme kommer nemlig fra vedvarende energikilder som fx vindmøller eller solceller. Lægger du ovenikøbet affaldsforbrændingen til denne beregning, er tallet faktisk 69 %. Ikke nok med det, så er fjernvarmeselskabernes målsætning at fjernvarme skal være 100% CO2-neutralt i 2030 – så det er altså også en god fremtidsinvestering.

Fjernvarmeløsninger fra METRO THERM

Hos METRO THERM har vi en række løsninger til fjernvarme, der lever op til alle gældende standarder og kan anvendes i stort set alle kommuner og forsyningsområder uden problemer. Fjernvarmeløsningerne er naturligvis i samme velkendte design og suveræne kvalitet, som vi er kendt for fra vores varmtvandsbeholdere og sikrer dig et minimalt varmetab og målbare besparelser på varmeregningen. Se vores sortiment her.