Ren besked om vandvarmere og brugsvandsvekslere

Læs med i denne artikel og bliv klogere på fjernvarme til brugsvand og produktområderne varmtvandsbeholdere og brugsvandsvekslere til fjernvarme.

Behovet for varmt vand i almindelige husholdninger

Hvilke normkrav skal vandvarmere leve op til, hvilke krav stiller man i praksis – og hvordan ser det ud i virkeligheden, når vi taler opvarmning af brugsvand ude i husholdningerne?

Som tommelfingerregel bruger en person 40-85 liter varmt vand i døgnet. Heraf går det meste til bad. I et brusebad bruger man omkring 10 liter vand á 40 grader i minuttet, og de fleste – måske undtagen teenagepiger – kan klare et bad på fem minutter. Det bliver altså til omkring 50 liter, hvilket svarer til en ydelse på 1,8 kWh. De fleste brugsvandsbeholdere på omkring 100 liter akkumulerer 4,5 kWh, så det er ikke noget problem.

Brugsvandsvekslere skal, for at kunne levere varmt vand til et gennemsnitligt brusebad, yde 21 kW. Hertil kommer småaftapninger til køkkenhane og håndvask. Her går man ud fra regnestykket 1 minut = 5 liter á 50 grader = 0,25 kWh, og det giver som regel yderligere 12-15 kWh i døgnet.

Bliv klogere på, hvor meget varmt vand din husstand har brug for.

Hvad siger normen for vandinstallationer?

DS 439 Norm for vandinstallationer er den standard, vandvarmere skal leve op til. Normen er fastsat ud fra, at mindst et par personer skal kunne gå i bad med ret kort interval. Herudover skal der være et par aftapninger indimellem til fx køkkenhane og håndvask. For beholderes vedkommende har man testet det scenarie med forskellige tappeprogrammer. Og man har regnet sig frem til, at brugsvandsvekslere som minimum skal yde 32,3 kW.

Badene bliver kortere og kortere

Vi kender normkravene, og hvad de betyder i praksis. Men virkeligheden ser noget anderledes ud: I realiteten yder mange ældre brugsvandsvekslere ikke over 20 kW! Det skyldes især tilkalkning. Hvis forringelsen sker gradvist, vænner de fleste sig til det. Det er først, når man når under 15 kW, og der reelt ikke er varmt vand nok til et bad, at forbrugeren reagerer.

METRO ECO brugsvandsveksler

Brugsvandsvekslere

Der er mange fordele ved en brugsvandsveksler. For det første fylder de ikke meget, og kan puttes ind i et skab. Det kan være en stor fordel i små boliger. For det andet er de nemme at isolere og giver derfor kun et lille varmetab. De giver også god afkøling, særligt de nyere modeller. Hertil kommer, at sikkerhedsventilen ofte kan undværes – hvis man har en rørinstallation uden brugsvandscirkulation og dermed et stort vandindhold, kan man nøjes med en trykudligningsventil i stedet. Og så undgår man også et gulvafløb. Sidst, men ikke mindst, har man kontinuerlig aftapning – når man åbner den varme hane, løber det varme vand uendeligt.

Ulemper: tryktab, stort flow – og meget kalk

Der er selvfølgelig også nogle ulemper ved brugsvandsvekslere, bl.a. kræver de et stort differenstryk. Hvis en brugsvandsveksler skal være rigtig effektiv, har den tryktab. Det skyldes den måde, veksleren er bygget op på, hvor vand passerer mellem vekslerplader. Der skal være noget turbulens, og det giver tryktab.

En brugsvandsveksler skal ifølge vandnormen yde 32,3 kW, og det betyder i praksis et flow på 600-900 liter vand i timen, afhængigt af typen af fjernvarmerør. Derfor kræver brugsvandsvekslere store rør i stikledningen.

De fleste steder i Danmark er der relativt meget kalk i vandet. Kalken sætter sig der, hvor vandet bliver varmet op, og det er i veksleren. Også fordi den er så effektiv til at varme vand op.

Når man lukker for det varme vand i vandhanen, lukker man hurtigt i. Det betyder, at reguleringsventilerne i en brugsvandsveksler skal kunne regulere fra 0-100 % på meget kort tid – og det kan være en udfordring.

Fjernvarmebeholder

Varmtvandsbeholdere

Den store ulempe ved en varmtvandsbeholder er størrelsen. Men det er faktisk også den eneste rigtige ulempe. De nye beholdere har rettet op på nogle af de skønhedsfejl, de gamle modeller havde, og nogle antagelser om beholdere – ja, de holder bare ikke vand. Beholdere har kun små varmetab. I dag er der normkrav til varmetab, og på de nye modeller ligger varmetabet kun på 500-900 W i døgnet. Det er så lidt, at det næsten ikke kan registreres på en energimåler. Det er ikke som før i tiden, hvor der ikke var de store krav til varmetab på varmtvandsbeholdere. Den isolering, man brugte, blev også ”træt” med tiden, så varmetabet blev som regel større og større år for år.

15 mm kobberrør tilstrækkeligt som stikledning

Beholdere belaster stikledningen minimalt. Stikledningens størrelse dimensioneres efter, at fremløbet på vandet skal være 60 grader, når det er 12 graders frost udenfor. I realiteten opererer de fleste fjernvarmeforsyningsselskaber med temperaturer højere end 60 grader, og hvis man fx er oppe på 70 grader, er belastningen fra beholderen på stikledningen så lille, at det ikke giver mening at dimensionere efter det. Faktisk kunne et 15 mm kobberrør være tilstrækkeligt som stikledning mange steder.

Varmtvandsbeholdere har også en god effektudjævning. Her er der faktisk ikke den store forskel mellem beholdere og vekslere. Det skyldes sandsynligvis, at man ikke har dimensioneret reguleringsventilerne sådan, at der maksimalt kan komme 2,2 kW ind i dem – i stedet er de dimensioneret efter beholderens mærkeeffekt.

Køler godt af og lette at regulere

Beholdere har ry for ikke at køle så godt af, men det gør de i dag. Ifølge en undersøgelse hos Rambøll er årsafkølingen i visse forsyningsnet bedre, hvor der er beholdere, end hvor der er vekslere.

Beholdere kræver minimal vedligeholdelse. Selvfølgelig kommer der kalk i en varmtvandsbeholder, der har kørt i mange år, men det har ikke den store betydning for ydeevnen.

En varmtsbeholder er også let at regulere. Det er ligegyldigt, om føleren er hurtig eller langsom. Nogle hævder, at hvis føleren er for hurtig, så står den og pendler. Men en beholder er jo træg, og for at en ventil skal stå og pendle, skal følertemperaturen ændre sig relativt hurtigt – og det kan den ikke.

Hvordan opnår man bedst afkøling og effektudligning?

Varmtvandsbeholdere har ry for at have en dårlig afkøling af returvand og ingen effektudligning, og derfor vil mange forsyningsselskaber ikke have dem i deres net. Men det er ikke beholdernes skyld – de er bare ofte ikke installeret rigtigt.

For at beholderen skal kunne opnå en god afkøling, skal den have en vis højde, så der er lagdeling i vandet. Returvandet løber ned gennem en ventil, som har en føler siddende cirka to tredjedele oppe i beholderen. Ventilen skal have et stort P-bånd (proportionalbånd), på omkring 8 grader. Det er noget, man skal regne sig frem til, når man dimensionerer sin ventil.

Hvad er et P-bånd på 8 grader?

Temperaturen falder i beholderen, når man begynder at tappe varmt vand, hvis ventilen lige akkurat har lukket, og beholderen har nået sin temperatur på 55 grader. Når temperaturen er faldet 8 grader i beholderen (der, hvor føleren sidder), og man cirkulerer 100 % igennem ventilen, så har den et P-bånd på 8 grader. Det giver en god afkøling, for så åbner den ikke ret meget. Hvis man kun har en lille aftapning, og temperaturen er faldet 1-2 grader, køler den ikke af – beholderen er jo stadig varm i bunden, så den er ikke i stand til at køle fjernvarmevandet godt af. Det er den først, når der er meget mere koldt vand i beholderen – så gør det ikke noget, at reguleringsventilen åbner noget mere, for så kan vandet blive kølet af. Det skal passe sammen. Og det kan man beregne sig frem til.

AVTB-ventiler for store til almindelige huse

Det er afgørende for afkøling og effektudjævning, at beholderen har en korrekt dimensioneret ventil. Og det er der, det måske halter mange gange. Det kræver, at man har et konstant differenstryk over ventilen. Mange steder ser man også, at ventilen sidder direkte på fjernvarmen og får fjernvarmens differenstryk. Og så kan ventilen ikke give god afkøling.

En AVTB-ventil er ikke en dårlig ventil, men den er for stor til villaer. AVTB-ventilen kan jo lukke mod et ret stort differenstryk, men den er ikke god til at regulere, hvis den får for lille et P-bånd. Det er ikke ventilens skyld, men dem, der har dimensioneret den.

Installatørerne spiller en stor rolle

Man skal også have en mængdebegrænsning. Mange steder kan man nok nøjes med et flow på 50 liter i timen, hvis man ikke bruger så meget vand, eller hvis man er i et område, hvor fjernvarmevandet er meget varmt. Producenter skal leve op til normkravene, så det kan de ikke indstille ventilen til. Men så er det installatørerne, som må indstille flowbegrænsningen det enkelte sted, så afkølingen bliver optimal. Måske kan forsyningsselskaberne hjælpe med at stille krav om det.

En brugervenlig ventil

Det har altid været en udfordring for installatørerne at beregne størrelsen af reguleringsventilen, så den bliver optimal. METRO THERM er nu gået over til at lave ventilen efter, hvad flowet gennem den skal være. Så får man en ventil med integreret trykdifferensregulator, P-bånd og mængdebegrænsning. Det er en Frese-ventil, som er meget nem at have med at gøre; installatørerne skal ikke regne så meget.

Cirkulationsledningen skal også sættes ind det rigtige sted, oppe i toppen, men der skal stadig være effekt til, at man kan erstatte varmetabet i cirkulationsledningen. Hvis cirkulationsledningen ikke er korrekt indført, kan den også være med til at give en dårlig afkøling. Hvis den fx. er ført ind på koldtvandsledningen, giver det omrøring i beholderen. Og så kan man have lige så gode ventiler, man vil – men afkølingen bliver bare aldrig ret god.

Vandhane med damp

Brugsvandsveksler eller beholder - hvad skal man vælge?

Fordelene ved en brugsvandsveksler er, at den kun fylder lidt, og den giver en god afkøling. Til gengæld kræver den en stor effekt, et stort differenstryk og mere vedligeholdelse. Og den har ingen effektudjævning. En beholder fylder mere, men den giver en god afkøling og har stor effektudjævning. Den kræver også kun en lille effekt og et lille differenstryk, og så er der ikke meget vedligeholdelse på den.

Så hvad er bedst? Det kan man anskue fra forskellige vinkler. Hvis man ser det med forbrugerens øjne, kan der være fordele ved brugsvandsvekslereren - især hvis man ikke har meget plads. Den virker jo, men giver ikke så god komfort, og så er der mere vedligeholdelse. Set fra en teknikers synsvinkel – og nok også fra forsyningsselskaberne – er en beholder klart bedre, hvis man har pladsen til den. Den giver god komfort, og har også en god effektudjævning.