Små varmtvandsbeholdere til sommerhuset
Få en god start på sommerhussæsonen med METRO THERMs elvandvarmere, der leverer masser af varmt vand i et kompakt og tidssvarende design.
Der sidder masser af vandvarmere rundt om i de danske sommerhuse og kolonihaver – og der står METRO THERM på langt de fleste af dem. Efter mange års tro tjeneste kan det dog være, at det er på tide med en udskiftning. Det kan ikke undgås, at effekten daler med årene, især ikke hvis man ikke lige har fået afkalket vandvarmeren regelmæssigt. Og der er sket meget siden da - vores moderne vandvarmere til små huse er langt mere effektive, bedre isoleret og også mere hygiejniske i brug end en vandvarmer, der har 25–30 år på bagen.
Begynder du at tænke på udskiftninger og forbedringer, så sommerhuset er i topform, når sæsonen starter? Så er vandvarmeren et oplagt sted at starte.
Lige til at skifte ud
I de fleste tilfælde kan det godt betale sig at skifte til en ny vandvarmer. Det kan både ses på elregningen og mærkes på komforten. Vores største sællert til sommerhuse og kolonihavehuse er den lille, effektive elvandvarmer model 15, 30 eller 35, som har den helt rigtige størrelse til det forbrug, der normalt er i et sommerhus. I denne artikel kan læse mere om, hvilken størrelse vandvarmer der passer til hvilket forbrug.
Model 15, 30 og 35 såvel som alle vores andre vandvarmere har nøjagtigt samme rørafstand og indbygningsmål som tidligere modeller, så det er både nemt og hurtigt at skifte dem ud.
Lynhurtigt og hygiejnisk varmt vand
Udskifter du din gamle vandvarmer med en ny fra METRO THERM, vil du hurtigt mærke en betydelig forskel. Vores nyere modeller er nemlig velisolerede med højeffektivt PUR-skum, der holder ekstra godt på varmen, så du har lynhurtigt varmt vand - og ikke bruger nær så meget el på at holde vandet varmt. Vores elvandvarmere er desuden behandlet indvendigt med vores egen specialemalje, som beskytter mod kalk, korrosion og bakterievækst. Det giver beholderen en ekstra lang levetid og sikrer dig hygiejnisk varmt vand.