Lad din elbil op hos METRO THERM
Hos METRO THERM har vi taget højde for udviklingen i den grønne omstilling. Derfor kan vi nu tilbyde opladning af din el- eller hybridbil, når du besøger os på vores hovedkontor i Helsinge.
Grøn energi som DNA
I over 100 år har METRO THERM sørget for energibesparende produkter til levering af varme og varmt vand til hele Danmark. Fokus har de sidste 20 år været at udvikle alternativer til de fossile brændstoffer som kul, gas og olie.
Derfor kan vi med en vis stolthed sige at grøn energi er en del af vores DNA. Det er altså – og har altid været - magtpåliggende for os, at føre ambitiøse, CO2-reducerende strategier, der på sigt kan medvirke til en grønnere verden.
Flere og flere kører elbil
Over de seneste par år er der sket en rivende udvikling inden for køb af elbiler og plugin hybrid-biler. Bare fra 2021 til 2022, kan man se en stigning på intet mindre end 16,7% i el- og hybridbilsejere (Dansk Statistik).
METRO THERM har fulgt udviklingen
Hos METRO THERM har vi fulgt udviklingen af elbil- og hybridbilmarkedet. Derfor har vi netop introduceret flere ladestandere til vores parkeringsplads, så du som elbil- eller hybridbilejer kan køre videre med fyldte batterier. Det manglede da bare.
Næste skridt hos METRO THERM bliver at skifte alle vores firmabiler ud med elbiler. Fortsættelse følger.