Ny viden: Danskere ved for lidt om energioptimering
De fleste danske boligejere ved for lidt om, hvilke muligheder de har for at energioptimere deres egen bolig. Mange undervurderer også, hvor stor en forskel egen energioptimering kan gøre for klimaet.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Schneider Electric.
Undersøgelsen viser også, at en række af de mest effektive initiativer til energioptimering bliver overset – som fx udskiftning af oliefyr med en varmepumpe - hvilket faktisk kan halvere en husstands CO2-udledning.
De samme tendenser bekræftes af en undersøgelse fra Energistyrelsen. Denne undersøgelse har desuden ført til et nyt samarbejde med Energistyrelsen og Finans Danmark, som skal understøtte en bedre rådgivning om energirenovering hos landets bankrådgivere.
Mange fordele ved optimering af varmeløsning
Udover at give et solidt bidrag til klimakampen, er der mange andre fordele ved at energioptimere sin varmeløsning. Det giver fx også mærkbare besparelser på el- og varmeregningen. Og ved at energioptimere, forbedrer du også boligens energimærke, hvilket kan resultere i en højere salgspris, hvis du skal sælge din bolig.
Energistyrelsens undersøgelse viser, at der alene i de godt 55.000 energimærkningsrapporter, som blev udarbejdet ved salg af enfamilieshuse i 2019, er et potentiale for at reducere udledningen af CO2 med cirka 61.000 ton. Dertil kommer en stor privatøkonomisk besparelse på op mod 344 mio. kr.
Energioptimér med en varmepumpe eller ny fjernvarmeløsning
I vores varmepumpeguide har vi samlet en række eksempler på de mange fordele, der er ved at skifte til en varmepumpe. Du kan også finde en række beregninger på, hvor meget du kan spare. Læs varmepumpeguiden her.
Har du fjernvarme, kan du i vores fjernvarmeguide få overblik over mulighederne for at energioptimere din fjernvarmeløsning – og de miljømæssige og kontante fordele, det kan give dig. Læs vores fjernvarmeguide her.