Jørgen og Jørgen
Umiddelbart efter 2. verdenskrig blev METRO udvidet med endnu en Jørgen, da Jørgen Christian Jørgensen ansatte sin navnebror Jørgen Schrøder i 1945. Det var startskuddet til et partner- og venskab, som kom til at spænde over tre årtier frem til Jørgen Jørgensens død i 1976.
De to Jørgen’ers første møde var som taget ud af realityshowet ”Undercover Chef”. Jørgen Schrøder var til samtale i Metro med en gråhåret herre, som lovede ham at give besked, når han havde talt med chefen. Den gråhårede herre var naturligvis Jørgen Christian Jørgensen selv, som lige skulle se den potentielle kandidat i en situation, hvor hans fokus ikke var på at imponere bossen.
Hr. direktør og hr. direktør
Endnu en Jørgen var netop den ingrediens, der skulle til for at tage Metro til helt nye højder. Hvor Jørgen Christian Jørgensen havde ideerne, den tekniske indsigt og håndelaget, var Jørgen Schrøder god til alle de ting, som Jørgen Christian Jørgensen egentlig helst ville undgå at beskæftige sig med. Han var nemlig en dygtig administrator og forretningsfører, og de supplerede derfor hinanden helt perfekt. Jørgen Schrøder fungerede både som sælger, bogholder, indkøber, faktureringsmand, tolk og hvad der nu ellers var behov for, mens Jørgen Christian Jørgensen fik tid til det, han var bedst til – nemlig at udvikle produkter.
%20J%C3%B8rgen-Schr%C3%B8der1.jpg)
Indtil Jørgen Christian Jørgensens død i 1976 var han på papiret stadig administrerende direktør, men i praksis var det Jørgen Schrøder, der stod for virksomhedens daglige drift. Han havde titlen ”prokurator”, hvilket betød, at han havde stort set de samme beføjelser som den administrerende direktør. Da METRO blev omdannet til aktieselskab i 1963, var begge Jørgen’er angivet som direktører – og udgjorde 2/3 af bestyrelsen (den sidste plads gik til deres sagfører).
Fart på forretningen – knap så meget på firmabilen
Med 2 gange Jørgen ved roret kom der for alvor skub i forretningen. Der blev udviklet en masse nye produkter, indkøbt nye maskiner og underleverandører blev opkøbt, så METRO med tiden fik samlet hele produktionen i en og samme virksomhed. Faktisk gik udviklingen så stærkt, at virksomheden var nødt til at flytte til større lokationer intet mindre end to gange.
Selvom virksomheden udviklede sig med raketfart under de to Jørgen’er, var midlerne i den første tid stadig ret beskedne. Hvis de fx skulle på forretningsrejse i udlandet, var der hverken råd til dyre flyrejser eller hotelophold. Tværtimod foregik disse ture i Jørgen Christian Jørgensen gamle Ford V8, som den altid prisbevidste jyde havde fået for en slik. Den havde været totalskadet og var skæv i chassiset, kørte ca. lige så hurtigt som en havetraktor og brændte ofte varm. Men han mente selv at have gjort en rigtig god handel.
Var nærmest et familiefirma
Jørgen og Jørgen havde en helt unik relation. De var et stærkt makkerpar på den professionelle front, var gode til at ”dele og herske” og havde stor respekt for hinanden. Men de havde også et tæt forhold rent privat. Bl.a. kom Jørgen Christian Jørgensen og hans kone fast til ugentlig søndagsfrokost hos familien Schrøder. Ifølge Mikael Schrøder – Jørgen Schrøders søn og senere direktør i Metro – var deres forhold nærmest en slags far/søn-forhold. Jørgen Christian Jørgensen havde nemlig ingen børn, og Jørgen Schrøder havde aldrig kendt sin far. Så man kan vel næsten sige, at METRO i denne tid var et familiefirma.
