Kan jeg få hjælp til finansieringen af en varmepumpe?

Overvejer du at få installeret en varmepumpe i din bolig? Så kan du se frem til en grønnere, mere driftsøkonomisk og energieffektiv varmeløsning, der vil bidrage til både god komfort og lavere varmeregninger i mange år frem.

Det kan dog være en dyr affære at få installeret en varmepumpe. Derfor har vi i denne artikel samlet en række af de finansierings- og tilskudsmuligheder, du kan benytte dig af for at gøre processen lidt billigere.

Når man vil have installeret en ny varmepumpe i sit hjem, skal man ofte have en del penge op af lommen. Derfor findes der i dag en række tilskudsordninger, lånemuligheder og fradrag, der kan gøre det lettere at foretage den nødvendige investering for en grønnere og mere driftsøkonomisk varmeløsning til sit hjem.

Få et overblik over de mange muligheder lige her.


METROAIR S og METROAIR 330

Tilskudsordninger

Varmepumpepuljen
Varmepumpepuljen administreres af Energistyrelsen, og her kan du som boligejer få tilskud, hvis du ønsker at skifte din nuværende varmekilde ud med en varmepumpe.

Tilskudsbeløbet ligger typisk på ca. 17.000 kr., hvis du ønsker en luft til vand varmepumpe. Ønsker du en jordvarmepumpe ligger tilskudsbeløbet ofte på ca. 27.0000 kr.

For at være berettiget skal din bolig være en helårsbolig uden for fjernvarmeområder, og ansøgningen skal godkendes, før installationen påbegyndes.

Afkoblingsordningen
Afkoblingsordningen dækker gebyret for afkobling fra gasnettet, hvis du ønsker at skifte fra gasfyr til en anden varmekilde.

For at være berettiget skal dit årlige gasforbrug være mellem 100 m³ og 6.000 m³.

Termostater og tegninger

Skrotningsordningen
Denne ordning giver op til 25.000 kr. i tilskud, hvis du skrotter dit olie-, gas- eller træpillefyr og skifter til en varmepumpe på abonnement.

Tilskuddet søges gennem en leverandør, der er prækvalificeret til ordningen.

Lånemuligheder

Danske Bank
Tilbyder energilån med variabel rente på 2,79% uden krav om pant i boligen for lån op til 250.000 kr.

Nordea
Tilbyder Energiboliglån med mulighed for at låne op til 500.000 kr. til energiforbedringer som installation af varmepumper.

Sparekassen Danmark
Tilbyder energilån målrettet energiforbedringer af private boliger, herunder installation af varmepumper.

Nykredit
Tilbyder lån med variabel rente til energiforbedringer,
herunder installation af varmepumper.

*OBS! Vær opmærksom på, at ovenstående betingelser løbende kan ændre sig.
Derfor bør du kontakte din bank for at høre mere om gældende lånemuligheder.

Håndværkerfradrag

Reduceret elafgift

Efter installation af en varmepumpe kan du søge om reduceret elafgift, hvilket kan medføre besparelser på din elregning.

For at søge skal du have et forbrug højere end 4.000 kWh pr. år. Derudover er det et krav, at du skal have enten elvarme, jordvarmepumpe eller varmepumpe som primær varmekilde i fx din helårsbolig, sommerhus eller ferielejlighed.

Når du skal ansøge om reduceret elafgift, skal du sende ansøgningen til dit elselskab, som efterfølgende vil ansøge på dine vegne hos dit netselskab. Det er vigtigt, at din bolig er registreret i BBR-registeret, når du søger.

Håndværkerfradraget er en skatteordning i Danmark, der giver boligejere og lejere mulighed for at få fradrag for visse håndværks- og serviceydelser udført i hjemmet.

Fradraget dækker kun arbejdslønnen (ikke materialer) og har til formål at fremme energiforbedringer og grøn omstilling i boliger.

I 2025 er det muligt at få et håndværkerfradrag på op til 8.600 kr. for arbejdsløn i forbindelse med installation af varmepumper.

Kombinér finansieringsmuligheder

Det kan være en god idé at kombinere nogle af ovenstående ordninger, så du får en så optimal økonomisk fordel ud af det som muligt.

Vi har her opstillet et eksempel på en måde, hvor du kan kombinere de forskellige finansieringsmuligheder.

OBS! Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få håndværkerfradrag, hvis du benytter dig af varmepumpepuljen. Du kan dog stadig benytte dig af afkoblingsordningen sammen med håndværkerfradraget.

1. Søg Afkoblingsordningen
Start med at søge Afkoblingsordningen, så du får dækket
gebyrerne i forbindelse med afkoblingen af dit gasfyr.

2. Søg Varmepumpepuljen
Herefter kan du søge Varmepumpepuljen, som giver dig mulighed for at få dækket op til 27.000 kr. af dine udgifter til varmepumpen.

3. Søg energilån
Når du har fået støttetilsagn fra Varmepumpepuljen, kan du herefter søge om energilån ved din foretrukne bank.

4. Søg reduceret elafgift
Når du har fået varmepumpen installeret og har fået et overblik over dit forbrug, kan du søge om reduceret elafgift.

Snak med Energistyrelsen før køb

Inden du går i gang, er det vigtigt, at du undersøger de specifikke krav og betingelser for hver ordning samt, at du er opmærksom på ansøgningsfrister.

For yderligere information og vejledning kan du kontakte Energistyrelsens Rådgivningstjeneste på telefon 31 15 90 00 eller [email protected].