Få en varmepumpe
– og gør noget godt for klimaet
I takt med at klimaforandringerne bliver stadig mere tydelige, er der et øget fokus på, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug og mindske vores CO₂-aftryk. En af de mest effektive måder, du som boligejer kan bidrage positivt til klima og miljø, er ved at få installeret en varmepumpe.
I denne artikel fortæller vi, hvordan du med en varmepumpe både kan spare penge samtidig med, at du reducerer din CO₂-udledning markant.
Bruger du i dag et gas-, olie-, eller pillefyr til at producere varme og varmt vand i din bolig, så har du at gøre med nogle af de helt store CO₂-syndere. Med både olie- og gasfyret bruger du fossile brændstoffer, som frigiver kulstof, der har været lagret i millioner af år, hvilket accelererer den globale opvarmning.

Med et pillefyr bruger du biomasse, som teknisk set er CO₂-neutralt, men produktionen og transporten af træpiller kan stadig føre til betydelige CO₂-udledninger.
En varmepumpe derimod er en langt mere energieffektiv og klimavenlig varmeløsning, da den udnytter energien fra omgivelserne – enten fra luften, jorden eller grundvandet – til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Processen kræver en smule elektricitet, men mængden af produceret varme overstiger langt den energi, der bruges. Det betyder, at du – foruden at spare på CO₂’en – også sparer penge på varmeregningen.
Reducer din CO₂-udledning med op til 70 %
Et af de helt store plusser ved varmepumper er deres lave klimaaftryk. I modsætning til oliefyr eller gasfyr udleder en varmepumpe nemlig betydeligt mindre CO₂ – faktisk kan du reducere din boligs CO₂-udledning med op til 50-70 %, afhængig af hvilken varmeløsning du udskifter.
Derudover bruger varmepumper elektricitet, som i stigende grad stammer fra vedvarende energikilder som vind og sol. Det betyder, at jo grønnere elnettet bliver, desto mere klimavenlig bliver din varmepumpe.
CO₂-udledning ved forskellige varmekilder
- Oliefyr: 5,2 ton CO₂ årligt*
- Gasfyr: 3,2 ton CO₂ årligt*
- Pillefyr: 1,0 ton CO₂ årligt*
- Varmepumpe: 0,5 ton CO₂ årligt*
3-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el
Ud over den markante CO₂-reduktion betyder en varmepumpe også et lavere energiforbrug generelt. En moderne varmepumpe kan levere 3-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el – det kaldes høj virkningsgrad eller SCOP/COP-værdi. Det er både godt for miljøet og din elregning.
Du kan læse mere om, hvad SCOP og COP betyder lige her.
Betaler hurtigt sig selv hjem
Selvom installationen af en varmepumpe kan være en dyr investering, er det dog på grund af de lave varmeregninger, en investering, der hurtigt betaler sig hjem.
Derudover findes der offentlige tilskudsordninger, som gør det mere overkommeligt at skifte til en grøn varmeløsning. Energistyrelsen tilbyder bl.a. tilskudsordningen Varmepumpepuljen, hvor du kan få op til 27.000 kr. i støtte til installationen af en varmepumpe.
Du kan læse meget mere om de mange låne- og tilskudsmuligheder lige her.
En grøn gevinst for både klima og pengepung
Ved at skifte til en varmepumpe bidrager du aktivt til den grønne omstilling og skåner miljøet for unødvendige CO₂-udledninger – samtidig med, at du sparer penge på din varmeregning. Det er en win-win for både dig og planeten.
Så hvis du går med tanker om at gøre noget godt for klimaet – hvorfor ikke starte derhjemme?
En varmepumpe er et grønt skridt i den rigtige retning.
Du kan se vores store sortiment af varmepumper lige her.