Få økonomisk hjælp til en bedre varmeform
– søg om tilskud til en varmepumpe
Har du overvejet at få udskiftet dit olie- eller gasfyr med en ny varmepumpe, men er bekymret for udgifterne i forbindelse med skiftet? Så vil det sikkert glæde dig at vide, at du faktisk kan få op til 27.000 kr. i tilskud.
I denne artikel, vil vi fortælle dig om Energistyrelsens Varmepumpepulje. Her vil vi bl.a. komme ind på, hvilke varmepumper, du kan søge støtte til, hvor meget du kan få i tilskud samt, hvordan du søger.
Hvilke varmepumper kan du søge tilskud til?
Du kan søge tilskud til alle METRO THERMs luft til vand varmepumper og jordvarmepumper.
Alle vores luft til vand varmepumper er kendetegnet ved at være blandt markedets mest støjsvage, tilpasset det nordiske klima og derfor effektive selv i frostgrader.
De er frekvensstyrede, så ydelsen kan tilpasses dit aktuelle behov. Desuden er de effektive med en høj SCOP, som angiver hvor meget varmeenergi de producerer i forhold til mængde el, de forbruger.
METROAIR I giver dig fx 5 gange så meget energi igen, som den bruger. METROAIR I har ligget i top på Energistyrelsen Varmepumpeliste siden 2018.
METRO THERMs jordvarmepumper er blandt de mest miljøvenlige varmeløsninger, der findes, da de henter varmen fra jorden, og altså bruger naturens egen energi, som ikke slipper op.
Når jordvarmeslangerne er lagt, er jordvarme utrolig driftssikker og stabil, og kræver ikke så meget andet end et årligt serviceeftersyn. Vores serie af jordvarmepumper - METROSAVER - fås både med og uden varmtvandsbeholder og kan tilsluttes flere forskellige varmekilder.
Se alle vores jordvarmepumper her.
Hvor meget kan du få i tilskud til varmepumpe?
Tilskuddets størrelse er fast og udgør for private boligejere 17.000 kr. til en luft-vand varmepumpe og 27.000 kr. til en jordvarmepumpe. Du kan læse mere om fordelene ved de to typer varmepumper og sammenligne konkrete modeller på Varmepumpelisten.
Hvordan søger du tilskud?
Hvordan du gør, og hvad du skal have klar af dokumentation, kan du læse meget mere om på SparEnergis tilskudsside.
Hvem kan søge tilskud til en varmepumpe?
Hvis du vil søge tilskud til en varmepumpe, skal du leve op til disse 5 krav:
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr)
- Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme
- Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe og må ikke have igangsat arbejdet eller fået et bindende tilbud.
- Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe (også kaldet jordvarme)
Hvilken varmepumpe skal du vælge?
Den varmepumpe, du vælger skal naturligvis passe til både din bolig og dine behov. I vores sortiment kan du finde en varmepumpe, der passer til alt fra det mindre rækkehus til det nedlagte landbrug - og alt derimellem.
Hvis du vil have flere gode råd til hvordan du vælger den rigtige varmepumpe, kan du læse meget mere her.
Har du spørgsmål?
Har du generelle spørgsmål omkring tilskudsordningen og hvordan den fungerer, kan du finde al den offentliggjorte information på SparEnergi.dk.
Hvis du har spørgsmål om, hvilken varmepumpe der passer til din bolig, dit behov og hvor meget den vil koste - så kontakt os om et uforpligtende tilbud, om dine muligheder for at skifte til varmepumpe med tilskud fra Varmepumpepuljen.
Hvad er Varmepumpepuljen?
Varmepumpepuljen er en del af den tidligere Bygningspulje, som var en del af en bred politisk aftale, som skulle bidrage til at opnå regeringens ambitiøse 2030-klimamål ved at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen i helårsboliger i Danmark. Puljen skulle fremme energirenoveringer af danske boliger, med udskiftning af olie- og gasfyr som hovedfokus. Partierne bag aftalen forventer, at der i 2030 vil være udskiftet 60.000-70.000 oliefyr og 120.000-170.000 gasfyr.
Varmepumpepuljen fortsætter foreløbigt frem til 2026. Der tilføres nye midler i starten af hvert år, så hvis dit renoveringsprojekt ikke skal starte med det samme, kan du sagtens vente med at søge tilskud til næste år - eller året efter.
Du kan læse meget mere om tilskudsordningen - og hvad den dækker - hos SparEnergi.dk.